Kan man slippe billigt fra en gulvafslibning?
9. marts 2021Det var et af de første spørgsmål min mand og jeg havde, da vi var på udkig efter vores nye hus. Ingen af os er særlig gør-det-selv agtige, og derfor var det vigtigt for os, i vores søgen på det perfekte hus, at de mangler der var enten kunne udbredes meget simpelt, eller var til at betale sig fra ved at hyre en professionel – uden budgettet ville løbe løbsk, og derfor var vi nødsaget til at undersøge, hvad de forskellige ydelser koster, og egentlig også hvad de indebærer.
Vi har kigget efter hus i mange måneder, og det har efterhånden føltes som en evighed og jeg var egentlig begyndt at opgive håbet om, at netop det hus, som vi søgte fandtes derude et sted – i den rigtige størrelse, den rigtige beliggenden og med den rette mængde af vedligeholdelse og renovering. Men så alligevel skulle alt ændre sig, da vi en dag i starten af foråret tog ud for at se en rød murstensvilla, som vi egentlig havde afskrevet, fordi vi synes omfanget af renovering virkede for uoverskueligt. Men vi besluttede alligevel at give det en chance, vi var alligevel ikke faldet for andet, og hvad skade kunne det gøre at se endnu et hus. Vi havde bestemt ikke sat vores forventninger op. Da vi kom derud, var den tidligere ejer allerede flyttet ud, huset stod derfor tomt nu, hvor det på de billeder, som vi havde set var møbleret. Derfor kunne vi langt bedre se, hvad der skulle gøres. Det første der slog os var faktisk, at væggene var noget pænere end vi havde forventet. Vi troede ikke, at der var spartlede vægge, og synes det virkede som en uoverskueligt opgave at få sparlet alle rum. Men det var de, og det var derfor lettere at se sig ud af, at de bare skulle males. Badeværelserne var egentlig også til at leve med, lidt små tilpasninger og lidt hygge, så var det slet ikke så slemt. Køkkenet skulle dog rives ned og skiftes, men det havde vi egentligt regnet med, og det skræmte os ikke så meget. Men det gjorde trægulvene til gengæld. Samtlige trægulve i hele huset lignede nogen, der aldrig nogensinde var blevet ordnet. Det bekymrede mig egentlig virkelig meget, fordi jeg synes, at det var mange kvadratmeter, og jeg var i tvivl om, om det kunne blive pænt igen, og ikke mindst hvor meget det ville koste. Men da vi ellers var ret tændte på huset, besluttede vi os for at undersøge det. Vi fik tilsendt et uforpligtende tilbud fra NC Gulve på det antal kvadratmeter husets trægulve rummer, samt med den efterbehandling vi ønskede. Overraskende var det meget billigere end vi havde forventet, jeg troede egentlig slet ikke det var muligt at redde. Men med lovning om at det nok skulle blive pænt igen samt et tilbud som passede til vores budget, valgte vi sgu at slå til og er endelige blevet husejere!