5 kreative aktiviteter for hele familien

5 kreative aktiviteter for hele familien

18. juli 2019 0 Af Nemlinkbuilding.dk

Alle voksne og børn er forskellige og har vidt forskellige interesser. Derfor er det ofte svært at finde på aktiviteter, som hele familien kan samles om. For mange forældre kan det være svært at holde koncentrationen i børnenes lege, især når de huslige pligter står i kø og venter på at blive ordnet, og derfor kommer vi her med 5 kreative aktiviteter, I kan lave sammen som familie, og hvor alle får mulighed for at udfolde deres evner og slippe kreativiteten løs.

Mal på sten

En meget billig og sjov idé er at male på sten. Tag børnene med udenfor, og find en masse store sten med glatte overflader, som I kan tegne på. Ofte kan man finde mange af denne type sten på stranden, eller måske er I heldige at have dem ude i haven. Når I har fundet stenene, skal I blot købe de helt rigtige tuscher og hobbymaling, der er designet specielt til at kunne bruges på sten. I kan give stenene til venner og familie som gaver, eller I kan dekorere hjemmet med dem, eksempelvis i vindueskarmene eller ude foran jeres entré. Har I brug for flere tips til, hvordan I nemt kan forny jeres hjem, kan I læse mere her.

Dekorer terrassen med farverigt kridt

De fleste børnefamilier har en pakke gadekridt et sted i hjemmet, og det er en fantastisk måde til at lade jeres børn udleve deres kreative evner. Er jeres terrasse eller indkørsel belagt med fliser, kan I bruge en dag på i fællesskab at dekorere den smukt med alverdens farver. På den måde har I jeres helt eget kunstværk lige ude i haven.

Lav jeres egne tasker

Muleposer er både billige og gode for miljøet, og derudover er de sjove at tegne på. Med dette kreative projekt får både børn og voksne mulighed for at designe deres helt egne poser. I kan både bruge poserne til indkøb, fodboldtræning, i børnehaven eller til gymnastiktimerne i skolen. I kan male noget forskelligt på poserne, alt efter hvad de skal bruges til, så børnene altid ved, hvilken en de skal bruge til hvad. I kan købe tekstiltuscher og batikmaling i de fleste hobbyforretninger, og når I først har skaffet dette, skal I bare i gang med at designe og tegne. Måske bliver I endda så dygtige, at I kan lave en hel forretning ud af det, og inden I har set jer om, har I måske startet jeres helt eget familiefirma. Hvis I engang når så langt, kan I her finde en god mødetelefon.

Modeller jeres fantasi

Med modellervoks eller trylledej kan I skabe alverdens sjove dyr og mennesker, og med de helt rette materialer kan I nemt forevige jeres kreationer ved at bage dem. Det bløde materiale fra modellervoks og trylledej gør det let at forme helt unikke fantasifigurer, og både trylledej og bestemte typer af modellervoks kan bages, så jeres figurer bliver forevigede og kan leges med i mange timer. I kan også lave dekorative lysestager eller hyggeligt julepynt af trylledejen, det er kun fantasien, der sætter grænser. Efter bagningen kan I male jeres kreationer, og selvom trylledej ikke tåler for meget fugt, kan det være en god ide for de mindste at male med vandfarver. I får dog det bedste resultat med akryl- eller hobbymaling, så til de lidt større børn anbefaler vi, at I bruger det. I kan efterfølgende give figurerne lak, men sørg altid for at lade et område bagpå være ulakeret, så fugt kan trænge ud.

Bliver børnene for alvor bidt af den kreative verden, kan I læse mere her om børn, unge og kunst.