Sådan får du en god træning

Sådan får du en god træning

11. maj 2022 0 Af Nemlinkbuilding.dk

Det kan være svært at finde energien og overskuddet til at komme ned i fitnesscentret, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Og er man først kommet til at sætte sig i sofaen og har svunget benene op, så er det tæt på helt umuligt. Det er dog vigtigt at få trænet, og derfor kan det godt betale sig at få skabt nogle gode træningsrutiner. Har du brug gode råd til, hvordan du finder energi og overskud til at få trænet, så læs med her. 

Pre workout giver dig energi til træningen

Efter en arbejdsdag er energidepoterne i bund, og derfor er det vigtigt, at du får fyldt op, inden du går i gang med at træne. Hvis du køber pre-workout får du fornyet energi og bedre betingelser for din træning. Pre-workout er produkter, som indeholder næringsstoffer, der sikrer kroppen det bedste udgangspunkt inden træning, og dermed giver dig den bedst mulige træningsoplevelse og resultater. Produkterne indeholder typiske ingredienser som koffein, kreatin, beta-alanin og B-vitamin. 

Koffein har den effekt, at det gør dig klar i hovedet og øger din koncentrationsevne. Derudover øger det både din energi og forbrænding. Du kender måske koffeinens mange fordele fra en kop kaffe. I pre-workout produkter er der tit en høj mængde koffein i, og da kroppen hurtigt optager koffein, vil du hurtigt opleve en effekt. 

Hjælp dine muskler

Kreatin forbedrer din udholdenhed og styrke. Beta-alanin hjælper musklerne og er med til at mindske mælkesyredannelse. Måske kender du fornemmelsen af, at kroppen syrer til – det er på grund af mælkesyren, der dannes. Det vil derfor forbedre træningen, hvis mælkesyreproduktionen kan holdes nede, og det er beta-alanin med til. Til sidst er b-vitamin med til at give energi. 

Pre-workout har ingen gavnlig effekt, hvis du ikke er aktiv 15-30 minutter efter indtaget. Det nytter derfor ikke noget at tage det midt i træningen eller efter træningen. Det skal tages lige inden, så du sikrer det bedst mulige udgangspunkt for din krop. 

Få skabt gode rutiner

Hvis du begynder at bruge pre-workout vil du opleve, at du får den energi, som du netop manglede tidligere. Når du har energi, er det nemmere at komme afsted. En anden ting, der vil gøre det nemmere, er, at du får skabt nogle gode rutiner. Måske skal dine faste træningsdage være tirsdag og torsdag – og så er det sådan, som du gør hver eneste uge. Dermed behøver du ikke hver dag tage stilling til, om det skal være i dag eller ej.

Hvis du giver dig selv lov til at overveje hver gang, om du skal træne, er det nemmere at finde på dårlige undskyldninger til ikke at komme afsted. Har du til gengæld faste dage, så er det ikke engang et spørgsmål, om du skal afsted eller ej – det skal du bare. 

En fordel er også, hvis du har planlagt efter, at du skal ned at træne. Måske bliver det sent, du kommer hjem fra træning, hvis du træner tirsdag efter arbejde. Så kan du måske forberede det sådan, at du har rester klar fra dagen før. Jo færre ting, der kan give dig mulighed for dårlige undskyldninger, des nemmere bliver det at komme afsted.