Kom godt i gang som selvstændig

Kom godt i gang som selvstændig

12. februar 2021 0 Af Nemlinkbuilding.dk

Skal du til at starte ud som selvstændig? Her er huskelisten! Har du en god idé bag din virksomhed? Det er det allerførste, du skal have styr på. Hvordan får man så styr på det? Man undersøger markedet for det, der allerede er derude, der kan minde om din service eller dit produkt. Du kan se, hvordan de bedste på markedet markedsfører sig og se, om du kan blive inspireret til noget.

Men hvad skal du ellers sørge for at få gjort?

Få en god hjemmeside

I dag kan man ikke starte en virksomhed uden at have synlighed på nettet. Det er langt mere givende at markedsføre dig online frem for fysisk, for det er typisk online, folk vil finde dig. Når du skal lave en hjemmeside (eller få andre til det), så skal du først og fremmest søge om dit domænenavn. Du skal finde et unikt domæne, der er din landningsside.

Det kan dog være fornuftigt at tilkøbe flere domæner til én hjemmeside, så du f.eks. både kommer frem, hvis folk søger med eller uden ”www”. Derefter skal du finde en god webhoster. Der er gode muligheder for webhosting i Danmark, og det er bare med at finde nogle, du bryder dig om – det er heldigvis ikke så svært!

Få en god a-kasse

Det kan være økonomisk usikkert at starte sin egen virksomhed. Derfor er det helt essentielt, at du finder en god a-kasse, der lever op til det, du skal bruge den til.

Det kan f.eks. være en idé at starte op som selvstændig på supplerende dagpenge. På den måde er du sikker på at have en økonomi, der holder. Find bedste a-kasser i dag, og kom i gang med at melde dig ind!

Bogholderi og regnskab

Ja, hvis der er noget, der er vigtigt i en nyopstartet virksomhed, så er det, at der er et overblik over økonomien. Det er vigtigt, at du har styr på omkostninger og indtjening – hænger det sammen? Det gør det måske ikke til at starte med, og de fleste virksomheder starter også i underskud, men det skal helst vende på et tidspunkt.

Hvis du har meget svært ved at overskue den økonomiske del af virksomheden, så kan det være en idé at hyre en professionel til at styre det. Det kan give dig enormt meget overskud, og så kan du bruge tiden på det, du brænder allermest for.

Forskellige tilladelser til forskellige erhverv

Det kan betyde noget, hvad du skal sælge, når det kommer til tilladelser. Skal du f.eks. sælge mad, så er det nødvendigt at søge om tilladelse hertil fra fødevarelovgivningen.

Starter du op som selvstændig mekaniker, så er der en anden tilladelse, du skal søge. Og sådan er der mange produkter eller services, der kræver speciel tilladelse. Husk at tjekke op på, om du er én af dem.

Forsikringer

Samtidig kan der også være andre lovgivende forpligtigelser. Det gør der f.eks., når det kommer til forsikringer. Det er f.eks. ansvarsforsikring og måske bilforsikring. Derudover er det også arbejdsskadeforsikring – både til dig, men også til dine ansatte, hvis du har sådan nogle.